Vaccination af hund 

Der foretages altid sundhedseftersyn af hund før vaccination, da der kan forekomme lidelser, hvor det er kontraindiceret at vaccinere.

  • Dyret vejes og huldet vurderes

  • Chip eller tatovering aflæses

  • Kontrol af øjne, ører, næsen og munden (tandsten, tandskade, slimhindefarve)

  • Lymfeknuder kontrolleres

  • Der kikkes på huden, pelsen, poter og kløer

  • Der lyttes på hjerte og lunger

  • Maven føles igennem

  • Ydre kønsorganer, navleregion og området omkring endetarmsåbning undersøges

  • Ved behov undersøges led for bevægelighed og smerter som tegn på gigt

  • Vurdering af almenbefindet

Vaccination af hund. 

Vacciner inddeles i henholdsvis kernevacciner og ikke-kernevacciner. Kernevacciner bør gives til alle hunde, mens øvrige vacciner tilvælges ud fra livsstil og vurdering af smitterisiko.


Kernevacciner:

  • Hundesyge

  • Parvovirus

  • Smitsom leverbetændelse

Ikke-kernevacciner:

  • Leptospirose

  • Parainfluenza

  • Bordetella

  • Borrelia

  • Herpes

  • Rabies

Hvalpevaccination 

Der vaccineres med kernevacciner startende fra 6-8 ugers alderen og herefter hver 2-4 uge indtil hvalpen er 16 uger eller ældre. Først efter 16 ugers alderen kan man være sikker på, at de antistoffer, som hvalpen har fået fra moderen ikke influerer på den givne vaccine.

Efterfølgende ”boostes” med vaccine når hvalpen er mellem 26 og 52 uger. Dette for at sikre beskyttelse af de hvalpe, der ikke har responderet optimalt på hvalpevaccinerne. 


Vaccination af den voksne hund 

Hunde, der har gennemgået hvalpevaccination, revaccineres med kernevacciner i intervaller på 3 år.
For ikke-kernevacciner som leptospirose, parainfluenza, bordetella og borrelia er årlig vaccination
nødvendig for at opretholde beskyttelse.

Leptospirose skyldes bakterier. Rotter, mus og andre gnavere huser ofte disse bakterier, som de udskiller i urinen. Smitten kan overføres til hunde, hvis de får kontakt med smittet urin eller urinforurenede
omgivelser (stillestående vand, søer, vandpytter, mudder, jord, foder med mere). Mennesker kan også smittes. Sygdommen er kendt som Weils syge hos mennesker.

Det anbefales af mange hundepensioner, at hunden er vaccineret mod kennelhoste (parainfluenza og
bordetella) før ophold i pensionen. Hunde, der kommer i kontakt med mange andre hunde (udstillinger, konkurrencer m.m.) er mere udsatte for at blive smittede med kennelhoste.

Borrelia overføres med flåter og er den hyppigst overførte flåtbårne sygdom. Flåter kan også overføre
sygdomme som anaplasmose og TBE (hjernebetændelse). Borrelia er den eneste flåtbårne sygdom, man kan vaccinere i mod. Til generel beskyttelse af flåtbårne sygdomme er der mulighed for at benytte enten tabletter eller pipetter til drab af flåterne, når de sætter sig på hunden.

Herpesvaccination af hunhunde foretages til forebyggelse af øget hvalpedødelighed på grund af  herpesvirusinfektion. Ved hver drægtighed vaccineres tæven fra start af løbetid til senest 10 dage efter
formodet parringsdato og skal have 2. vaccination 1 til 2 uger før forventet fødsel. Vaccinen har kort holdbarhed, hvorfor det er nødvendigt med revaccination efter samme skema ved hver drægtighed.

Vaccination af kat  

Der foretages altid sundhedseftersyn af kat før vaccination, da der kan forekomme lidelser, hvor det er kontraindiceret at vaccinere.

  • Dyret vejes og huldet vurderes

  • Chip eller tatovering aflæses

  • Der kikkes i øjne, ører, næsen og munden (tandsten, tandskade, slimhindefarve)

  • Lymfeknuder kontrolleres

  • Huden, pelsen, poter og kløer undersøges

  • Der lyttes på hjerte og lunger

  • Maven føles igennem

  • Ydre kønsorganer, navleregion og området omkring endetarmsåbning undersøges

  • Ved behov undersøges led for bevægelighed og smerter som tegn på gigt

  • Vurdering af almenbefindet

Vaccination af kat 

Vacciner inddeles i henholdsvis kernevacciner og ikke-kernevacciner. Kernevacciner bør gives til alle katte, mens øvrige vacciner tilvælges ud fra livsstil og vurdering af smitterisiko.


Kernevacciner:

  • Kattesyge

  • Felin herpesvirus

  • Felin calicivirus

Ikke-kernevacciner:

  • Chlamydia

  • Felin leukæmivirus

  • Rabies

Killingevaccination 

Der vaccineres med kernevacciner startende fra 6-8 ugers alderen og herefter hver 2-4 uge indtil killingen er 16 uger eller ældre. Først efter 16 ugers alderen kan man være sikker på, at overførte antistoffer fra morkatten ikke influerer på vaccineresponset. Efterfølgende ’boostes’ med vaccine når killingen er mellem 26 og 52 uger. Dette for at sikre beskyttelse af de killinger, der ikke har responderet optimalt på killingevaccinerne. 


Vaccination af den voksne kat 

Katte, der lever som indekatte og ikke kommer i kontakt med andre katte eller kommer i kattepension bør revaccineres med kernevaccine med højest 3 års mellemrum.

For katte der er i øget risiko for smitte med felin herpesvirus og felin calicivirus (udekatte, katte der skal i pension samt katte, der lever sammen med flere katte i husstanden) er årlig revaccination nødvendig for at opretholde immunitet.

En voksen kat med ukendt vaccinestatus vil kræve to vacciner med 2-4 ugers interval for optimal beskyttelse.

Chlamydia vaccine gives til katte, der lever i hjem med flere katte og hvor infektion med kliniske symptomer er konstateret.

Felin leukæmivirus-vaccine gives til katte i områder, hvor der konstateres smittede katte. Vi diagnosticerer årligt flere katte inficeret med leukæmi, hvorfor vi anbefaler vaccination. Killingen gives 2 vacciner med 2 til 4 ugers mellemrum og derefter årlig vaccination. 


Rejse med kat 

Skal katten med til udlandet, skal den være vaccineret mod rabies og have gyldigt EU-pas. Katten skal være over 12 uger gammel og vaccineret mindst 21 dage før afrejse.

Ved første rabiesvaccination bliver der samtidigt udfærdiget et pas. Katten skal revaccineres mod rabies i interval på højest 3 år, hvis den skal være konstant rejseklar.

Der gælder forskellige regler for lande, hvorfor det er en god ide, at undersøge reglerne for de lande, man har tænkt sig at rejse til på fødevarestyrelsens hjemmeside. Ved rejse til Sverige er en rabiesvaccination mindst 3 uger inden tilstrækkeligt, mens katten også skal have ormekur mod rævens dværgbændelorm inden rejse til Norge.

Kastration af hanhund 

Store Heddinge Dyrehospital anbefaler, at man ikke kastrerer hanhunde med mindre der er en god grund til at gøre det.

Der er få gode grunde til at lade sin hanhund kastrere. Hvis han stikker af hjemmefra for at opsøge tæver i løbetid, hvis han strinter indendørs (kan også skyldes dårlig opdragelse eller blæreproblemer) eller hvis han udviser aggressiv territorial adfærd overfor andre hanhunde. Lever hanhunden sammen med en tæve og der ikke ønskes hvalpe, anbefaler vi at lade tæven sterilisere.

Den største ulempe ved at kastrere en hanhund er øget risiko for udvikling af overvægt og for visse racer pelsforandringer. Der kan ses en forøget risiko for udvikling af knoglekræft (især ved kastration før pubertet), kræft i blære, lymfekræft, kræft i blærehalskirtel, forøget risiko for korsbåndsskade m.fl. Der er andre kræftformer, som kastrationen forebygger, men samlet set er det ikke en fordel for hundens sundhed at blive kastreret.

Hvis du er i tvivl, er du meget velkommen til at ringe til os – eller til at komme og snakke.

Læs mere på

https://www.ddd.dk/sektioner/familiedyr/nyheder/Do...



-og på

https://www.kastrationhund.dk/


Se mere under fanen Information: Forholdsregler omkring operationer

Kastration foretages i fuld narkose. Gennem et lille snit foran pungen, fjernes testiklerne. Blodkarrene underbindes og såret syes sammen igen. Det øverste lag hud sys med indvendige sting, således at der ikke er sting, der skal fjernes bagefter. Hunden smertebehandles i forbindelse med operationen og
får også smertestillende medicin med hjem til de følgende dage.

Da ejeren ikke kan holde øje med hunden 24 timer i døgnet, gives hunden krave på, da det vil være uhensigtsmæssigt at den slikker såret og dermed forsinker sårhelingen. Hunden skal typisk have kraven på i 5 til 8 dage, til han ikke længere interesserer sig for såret.



Kemisk kastration 

Hvis man er i tvivl om kastration er den rigtige løsning, kan man vælge en kemisk kastration. Denne gives i form af en hormonstav, der lægges ind under huden på ryggen. Herfra frigøres over de næste 5-6 mdr. et stof, der vil undertrykke produktionen af testosteron og man vil få en virkning, der svarer til en kirurgisk kastration. Virkningen af en hormonstav indtræder efter ca. en måned. Hunden bliver også midlertidigt steril. Efter en periode fortager virkningen sig igen, og hunden vil, hvis den ikke behandles igen, igen blive en normal hanhund.

Denne behandling er meget velegnet til at vurdere om kirurgisk kastration er den rette løsning for lige netop den pågældende hanhund.

Der findes også hormonstave, der holder virkningen 1 år. Hvis det er første gang man prøver denne behandling anbefales det at begynde med hormonstav til ½ år.

Kastration af kat 

I danske hjem er 96% af alle katte neutraliserede. På trods af de sundhedsmæssige risici, der er påvist, anbefales neutralisation, da de adfærdsmæssige konsekvenser af at have en intakt kat kan være for store for de fleste ejere.


Fordelene ved kastration af hankat er mindsket risiko for tilskadekomst som følge af kønsdrift (bidsår, påkørsel / overkørsel, smitte med visse dødelige virussygdomme).

Ulemper er først og fremmest øget risiko for overvægt og som følge deraf øget risiko for sukkersyge, fedtlever og ledproblemer. Ændret stofskifte kan også resultere i øget risiko for dannelse af urinsten. Der ses en tendens til øget risiko for kræft hos kastrerede hankatte.

Vi anbefaler at katten efter kastration fodres med foder til neutraliserede katte, f.eks Hill´s VetEssentials Neutered Cat 

Læs mere på 

https://www.ddd.dk/sektioner/familiedyr/nyheder/Do...


Katten skal være fastende hvilket vil sige, at han ikke skal have adgang til mad de seneste 12 timer før indgrebet. Katten skal have adgang til vand.

Kastration af hankat foretages i fuld bedøvelse, hvor stenene fjernes via et lille snit i hver side af pungen. Sårene bliver ikke syet, så der er ingen tråde at fjerne.

Øretatovering og/eller chipmærkning kan foretages samtidig med kastrationen. Katten vil være træt og have nedsatte reflekser det første døgn efter indgrebet, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at holde katten inden døre i et døgn.

Sterilisation af hunhund 

Det optimale tidspunkt for sterilisation af hunhund er midt mellem to løbetider, dvs. at man tæller ca. 3
mdr. frem fra seneste løbetid.

Der kan være mange gode grunde til at lade sin hunhund sterilisere. Det kan være meget svært / umuligt at holde hanhund og hunhund adskilt, når hunhunden er i løbetid og man ikke har nogen planer om hvalpe. Hunhunden kan blive falsk drægtig i større eller mindre grad efter hver løbetid.

Har tæven udviklet livmoderbetændelse vil en sterilisation som regel være eneste løsning for helbredelse.

Ulemper ved sterilisation kan være urinincontinens, hvor tæven ikke kan holde på vandet. Det kan vise sig ved, at tæven lækker urin, når hun sover dybt. Der er øget risiko for udvikling af overvægt og for visse racer pelsforandringer.

Hvis du er i tvivl, er du meget velkommen til at ringe til os.

Læs mere på

https://www.ddd.dk/sektioner/familiedyr/nyheder/Do...

Se mere under fanen Information: Forholdsregler omkring operationer

Tæven lægges i fuld bedøvelse. Indgrebet foretages gennem et snit i bugen. Æggestokke og livmoder fjernes ved operationen. Operationssåret sys i 3 lag; bugvæg, underhud og huden. Trådene i huden fjernes efter 10 dage.

Tæven får en bodystocking på, så hun ikke kan komme til at slikke sig i såret og evt. fjerne trådene. Hun skal have bodystocking på til efter trådene er fjernet.

P-indsprøjtning af tæve blev brugt for ganske få år siden. For det første var der øget risiko for udvikling
af livmoderbetændelse og knuder i mælkekirtlerne og for det andet findes der ikke mere noget medicin registreret til langvarig udsættelse af løbetid til tæver.

Sterilisation af tæve via kikkertoperation kan foretages på unge tæver. Vi foretager ikke denne form for sterilisation, men henviser gerne til andre klinikker / dyrehospitaler, der foretager dette indgreb.

Sterilisation af hunkat 

I danske hjem er 96% af alle katte neutraliserede. På trods af de sundhedsmæssige risici der er påvist, anbefales neutralisation, da de konsekvenser af at have en intakt kat er for store for de fleste ejere.

Fordelene ved sterilisation af hunkat er, at hjemmet ikke bliver fyldt op med killinger og nedsat risiko for smitte med visse dødelige virussygdomme, når hunkatten parrer sig med tilfældigt forbipasserende hankatte.

Ulemper er først og fremmest øget risiko for overvægt og som følge deraf øget risiko for sukkersyge, fedtlever og ledproblemer. Ændret stofskifte kan også resultere i øget risiko for dannelse af urinsten.

Vi anbefaler at katten efter sterilisation fodres med foder til neutraliserede katte, f.eks Hill´s VetEssentials Neutered Cat

Læs mere på

https://www.ddd.dk/sektioner/familiedyr/nyheder/Do...

Det optimale tidspunkt for sterilisation af hunkatten er lige før hun kommer i løbetid i ca. 7 mdr.s alderen, så man ikke risikerer, at hun bliver drægtig.

Katten skal være fastende hvilket vil sige, at hun ikke skal have adgang til mad de seneste 12 timer før indgrebet. Hun skal have adgang til vand.

Sterilisation af hunkat foretages i fuld bedøvelse. Katten bliver undersøgt og vejet, hun får bedøvende indsprøjtning og når hun sover, får hun lagt en slange i luftrøret til ilt og bedøvelsesgas. Indgrebet foretages gennem et lille snit, der er lagt i huden og i bugvæggen. Æggestokke og evt. livmoder fjernes. Åbningen i bugen sys i tre lag; bugvæggen, underhuden og huden. Der sys med indvendige tråde i
huden, så der ikke er nogen tråde at fjerne efterfølgende.

Øretatovering og/eller chipmærkning kan foretages samtidig med sterilisationen.

Katten vil være træt og have nedsatte reflekser det første døgn efter indgrebet, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at holde hende inden døre i mindst et døgn.

Negleklip af hund 

Mange hunde bryder sig ikke om at få klippet negle. Nogle er så skræmte, at det er nødvendigt at bedøve dem, før neglene kan klippes.

Har du en hvalp er det fornuftigt at klippe negle jævnligt, selvom der kun kan klippes en millimeter af. Ros og godbidder i store doser kan hjælpe til at hvalpen synes, at det er en fantastisk leg. Hvis hvalpen synes det er sjovt smitter det som regel også af på den person, der klipper dens negle.

Negleklip af kat 

De fleste katte sørger selv for at passe deres negle, så de er klar til slåskampe og jagt.

Når kattene bliver gamle og måske ramt af gigt begynder det at knibe med at holde neglene. Neglene kan så blive lange og med tendens til at vokse rundt og ind i trædepuden. Dette er en meget smertefuld tilstand, som ovenikøbet kan medføre betændelse i poten.

Hold derfor øje med den gamle kats negle og klip dem, hvis de ser ud til at blive for lange. Hvis du ikke selv kan gøre det, er katten velkommen hos os til negleklipning.

Røntgenundersøgelse 

Røntgen bruges til at diagnosticere mange lidelser. 

Der kan være tale om lidelser i knoglerne som brud, gigtforandringer, knoglekræft m.m. og der kan være tale om lidelser i bløddelene som forstørret hjerte, forandringer i lungevævet, blæresten, tarmslyng, fremmedlegemer i mavetarmkanal m.m. 

Ved undersøgelse for fremmedlegemer i mavetarmkanalen kan det være nødvendigt med indgivelse af kontrastvæske, hvis ikke fremmedlegemet kan ses på røntgenbilledet. Dyret får kontrastvæsken via munden og efterfølgende kan man se kontrastvæsken der vandrer ud i tarmene. Er der et fremmedlegeme, der stopper for passagen vil kontrastvæsken samles her. 

Røntgenfotografering kan også bruges til at fastslå hvor mange hvalpe/killinger man kan forvente fra en drægtig tæve/hunkat. Det sker desværre, at der tages fejl af antallet. Er tæven/hunkatten drægtig med mange hvalpe/killinger vil disse ligge hulter til bulter og oveni hinanden og være meget svære at tælle. Flere optagelser vil som regel gøre det lettere at finde det rigtige antal. Det bedste billede opnås når tæven/hunkatten er ca. 1 uge fra fødselstermin. 

Røntgen bruges til at undersøge for hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD) og osteocondrose (OCD) (vækstforstyrrelse i ledbrusken) Skal vurderingen foretages af Dansk Kennel Klubs dyrlæger, købes rekvisition af DKK før undersøgelsen. 

Til mange røntgenundersøgelser er det nødvendigt at bedøve, da dyret skal ligge stille og somme tider i akavede stillinger. 

Tandbehandling hund 

Alle hunde får i større eller mindre grad belægninger (plak) på tænderne langs tandkødsranden. Belægningerne består af foderrester og bakterier og fjernes nemt ved daglig tandbørstning. Hvis belægningerne ikke bliver fjernet regelmæssigt, får hunden tandsten, fordi kalksalte fra spyttet bliver aflejret i belægningerne. Tandsten er hårde og kan kun fjernes ved en tandrensning. Tandsten giver yderligere grobund for bakterier og samling af foderrester og kan udvikle sig til tandkødsbetændelse.

Som ejer vil man opleve at hunden får rigtig dårlig ånde og man kan se de gullig-brune belægninger på især hjørnetand og kindtænder i overmunden. 

Får tilstanden lov til at udvikle sig kan den resultere i tandrodsbetændelse med løse tænder til følge. Endelig kan bakterier fra mundhulen spredes til hjerteklapper, nyrer og lunger med blodbanen og resultere i alvorlig sygdom.

Årsagen til udvikling af tandsten er at hundene bruger deres tænder for lidt. Kødben, forskellige tyggeting, specialfoder (f.eks. Hill´s T/D) og tandbørstning kan forebygge udviklingen.

Ved tandrensning fjernes først de store tandstensbelægninger med en tang, derefter bruges ultralyd til fjernelse af rester af tandsten og til sidst poleres tænderne med slibepasta. Det er vigtigt, at polere tænderne efter tandrensning, da tænderne skal være helt glatte, så der ikke så nemt sætter sig belægninger.

Det er ikke muligt at foretage en tandrensning på en vågen hund – og slet ikke hvis der samtidig skal fjernes løse tænder, hvorfor hunden skal i fuld bedøvelse.

Prisen for en tandrensning afhænger af graden af tandsten, om det er nødvendigt at fjerne løse tænder og om nødvendigheden af tandrøntgen for at kontrollere tandrøddernes tilstand. Vi laver ofte en aftale med ejer om opringning efter hunden er bedøvet og der er foretaget en grundig undersøgelse med vurdering af hvad der skal laves, så vi sammen kan aftale behandlingsomfang og pris.

Tandbehandling kat 

Katte aflejrer i større eller mindre grad belægninger (plak) på tænderne langs tandkødsranden. Belægningerne består af foderrester og bakterier. Hvis belægningerne ikke bliver fjernet regelmæssigt, får katten tandsten, fordi kalksalte fra spyttet bliver aflejret i belægningerne. Tandsten er hårde og kan
kun fjernes ved en tandrensning. Tandsten giver grobund for bakterier og samling af foderrester.

Bakterievæksten i tandsten kan føre til tandkødsbetændelse, og hvis det ikke bliver behandlet, kan det føre til mere alvorlige tilstande som f.eks. parodontose (løse tænder), og i værste fald livstruende bakteriesygdomme i mange forskellige organer.

Tandsten ses som gullig-brune belægninger på tænderne.

Årsagen til udvikling af tandsten er at kattene bruger deres tænder for lidt. Specialfoder (f.eks. Hill´s T/D) og tandbørstning kan forebygge udviklingen.

Hvis tandstensdannelsen er udbredt, er det nødvendigt med en ultralyds-tandrensning og polering, hvor katten er helt bedøvet under behandlingen. Selve tandrensningen og den efterfølgende polering sikrer, at
også belægningerne i tandkødslommerne bliver fuldstændig fjernet. Hvor der er tandkødsbetændelse og løse tænder kan det være nødvenligt med tandrøntgen for at undersøge omfanget af sygdommen.

Prisen for en tandrensning afhænger af graden af tandsten, om det er nødvendigt at fjerne løse tænder og om nødvendigheden af tandrøntgen for at kontrollere tandrøddernes tilstand. Vi laver ofte en aftale med ejer om opringning efter katten er bedøvet og der er foretaget en grundig undersøgelse med vurdering af, hvad der skal laves, så vi sammen kan aftale behandlingsomfang og pris.

FORL  

Katte kan rammes af en speciel tandsygdom, der kaldes tandresorptioner også kendt som FORL. Sygdommen ytrer sig ved, at tandens rod og emalje nedbrydes, så tanden til sidst knækker ved
tandkødsranden. Når tandens nerve blottes, får katten stærke smerter. En del katte kan også få voldsom tandkødsbetændelse, der får tandkødet til at bløde blot ved berøring.

Desværre er der endnu ingen effektiv behandling af tænder, der er angrebet af tandresorptioner, og det
eneste, man kan gøre, er at trække tænderne ud. Man bør også røntgenfotografere kattens mund, for at undersøge, om der er tegn på sygdommen under tandkødsranden. En kat kan leve et godt liv uden en eneste tand i munden, hvis bare man tilpasser fodringen.

Vores laboratorium

Vi undersøger mange urinprøver, afføringsprøver, blodprøver og mikroskoperer farvede præparater fra hud og ører. Vi dyrker bakterier fra bl.a. urin

Vi håber at være i stand til at lave progesteron-måling i 2019, så det vil være muligt at give svar få timer
efter blodprøven er udtaget. (Progesteronmåling bruges til at fastslå det optimale parringstidspunkt).

Der er mange undersøgelser vi ikke kan udføre og som derfor bliver sendt til egnet laboratorium. F.eks. hjerteparameter til undersøgelse for overbelastning af hjertet i forbindelse med hjertelidelser,
undersøgelse af bakteriers følsomhed for forskellige slags antibiotika m.m.

Vævsprøver foretages når der ønskes en præcis diagnose. Det kan være knuder, hvor det kan være afgørende at vide om den er godartet eller ondartet. Vævsprøver sendes til laboratorium i Tyskland.

Alle genetiske prøver bliver sendt til laboratorium i Tyskland. Det kan dreje sig om sygdomme, undersøgelse for langhårs/korthårsgener eller farvegener. De genetiske test foretages typisk på avlsdyr, hvor opdrætter vil sikre sig, at afkommet ikke bærer på uheldige arvelige egenskaber.

Scanning 

Det er muligt med ultralydsscanning at se fosterblærer på hund/kat fra dag 21. Vi venter dog helst
til dag 23 eller herefter, da det er mere sikkert at se her.

Det er ikke muligt at tælle antallet af fosterblærer, med mindre tæven/hunkatten kun er drægtig med få
hvalpe/killinger.

Skal man have en chance for at tælle antallet af fostre, er det nødvendigt at røntgenfotografere tæven/hunkatten tæt på forventet fødselstidspunkt. Her kan det dog også være svært at fastslå antallet
af fostre, hvis tæven/hunkatten er drægtig med rigtig mange hvalpe/killinger.

Scanning bruges også til at se efter unormale tilstande i bugen.

Vores scanner er ikke god nok til at scanne hjerter, hvorfor vi henviser dyr til hjertescanning.

"Godbidsbesøg" 

For at vænne nervøse eller bange hunde til at komme til dyrlæge, er det en god ide, at komme nogle – eller mange gange indtil hunden vænner sig til at komme på besøg. Store Heddinge Dyrehospital tilbyder derfor såkaldte godbidsbesøg.

Vi vil gøre vores bedste for hilse på hunden og for at lokke med en lille godbid. 

Er du uheldig at komme på et tidspunkt, hvor vi alle har travlt, kan du gå lidt rundt med hunden og lade den snuse – og give den nogle af de godbidder vi har stående fremme. 

Da det er ligeså meget i vores interesse som ejerens og hundens, at vi møder en glad og rolig hund i konsultationen, er disse godbidsbesøg selvfølgelig
gratis.

Læs mere om dyrlægeskræk under fanen ”Information om”

Kat med hårfilt 

Langhårskatte og gamle katte kan have tendens til at lave hårfilt især i fældeperioder. Det kan begynde med lidt hårfilt under forbenene, men dette kan udvikle sig til at dække det meste af kattens krop. Denne tilstand er meget ubehagelig for katten, da pelsen hiver i huden blot ved mindste bevægelse.

Nogle katte nyder at blive børstet / redt, mens andre flygter eller bliver aggressive, når ejeren vil børste den. Hvis du ikke kan få lov til at børste, rede og klippe hårfilt er du velkommen til at henvende dig. Vi bedøver katten, klipper hårfilt af og udreder pelsen. Hvis filtpuderne er store, kan det være nødvendigt at klippe hele pelsen på kroppen.

Store Heddinge Dyrehospital

Højerupvej 9
4660 Store Heddinge

CVR: 20532203

Privatlivsoplysninger

Telefon 
56 50 21 21

Fax:
56 50 21 49

Email
dyr@mail.dk

Leveret af