Hjemme – før operation: 

Før et dyr skal opereres, skal det være fastende. Det betyder, at dyret kan få sin aftensmad til normal tid aftenen i forvejen og derefter kun få vand. Nogle dyr får kvalme og kaster op i forbindelse med narkosen, hvis der er mad i mavesækken. Det kan have alvorlige konsekvenser når et
bedøvet dyr kaster op og ikke har hosterefleks, idet der er risiko for at noget af opkastet kommer i luftrøret / lungerne.

Dette gælder dog ikke små dyr som gnavere, som ikke kan tåle at faste i 12 timer. 

Aflevering af hunden eller katten: 

Bedøvelse er dels afhængig af den medicin dyret får og i hvilken mængde, men også afhængig af, om hunden eller katten er nervøs eller rolig. Dyrene falder bedre til ro og sover hurtigere, når de efter indsprøjtning med forbedøvelse lægges i et bur med tæpper og dæmpet belysning. I de fleste tilfælde, hvor ejeren sidder sammen med dyret, er det længere tid om at falde i søvn.

Afhentning af dyret: 

Der vil ofte blive aftalt et tidspunkt, hvor dyret kan afhentes. Der er også den mulighed at vi aftaler, at vi ringer, når vi er færdige med operationen og kan planlægge et afhentningstidspunkt. Vi beholder dyret i nogle timer efter en operation dels for at holde øje med at det vågner op og dels for at holde øje med tegn på blødning.

Hjemme efter operation: 

Samme dag et dyr har været bedøvet kan man ikke forvente at det er friskt. Det er dog vigtigt at holde øje med om det bliver friskere. Bliver dyret sløvere bør dyrlæge kontaktes. Har dyret fået krave eller bodystocking på, skal dyret have denne på til ca. en dag efter trådene er fjernet. Tråde skal i de fleste tilfælde fjernes efter 10 dage.

Når vi mennesker har fået lavet en operation bliver vi rådet til at tage den med ro, så sår kan få ro til at
hele. Det samme gælder for dyrene. Det betyder dog ikke, at hunden ikke må få en mindre luftetur. Lange ture, løb, cykling, badning og ophold i koldt vejr i længere tid anbefales ikke. Selvom katten er vant til at være ude om natten, er det en god ide efter en operation, at holde den inde i minimum en dag og gerne flere dage i vinterhalvåret.

Kontroller gerne dagligt operationssåret. Bliver det lidt rødt og fugtigt, kan det med fordel vaskes forsigtigt med klorhexidin og tørres godt. Hvis såret begynder at væske og blive rødt og hævet bedes du ringe og snakke med os og måske få en tid, så vi kan kontrollere såret.

Når du henter dit nyopererede dyr, vil du få smertestillende medicin med hjem til de første dage og få udleveret et telefonnummer, som du kan ringe på, hvis der er spørgsmål. At komme hjem med et nyopereret dyr, der er sløvt ovenpå narkosen og ikke reagerer som den plejer, kan afstedkomme spørgsmål, hvor det er mere trygt at ringe til den dyrlæge, der har opereret dyret.

Der kan være mange årsager til at en hund eller kat kaster op og/eller har diarré. Det kan være dyret har ædt for meget, ædt rådne ting, virusinfektion m.m.

Dyret bør have adgang til vand og først tilbydes lidt mad, når den ikke har kastet op i et halvt døgns tid.

Når opkastningerne er stoppet kan man give hunden/katten Zoolac eller Pro-kolin. Både Zoolac og Pro-kolin indeholder mælkesyrebakterier, der hjælper til med at stabilisere maven. Er problemet diarré anbefales Pro-kolin, da det indeholder ler, som er med til at holde på væsken i tarmene.

Når dyret er klar til at få lidt mad gives meget små portioner mange gange dagligt. Der findes færdiglavet skånekost både som dåsemad og tørfoder til både hund og kat.

Ønsker man selv at lave skånekosten kan bruges godt kogte ris med kogt kylling eller hvide fisk. Mælkeprodukter er ikke velegnet, da dyrene ikke kan spalte mælkesukkeret, hvilket kan medføre diarré.

Efter nogle dage når afføringen er blevet næsten normal, kan man begynde at blande lidt af dyrets normale foder i skånekosten. Overgangen fra skånekost til normalt foder skal foregå over ca. 5 til 6 dage. Sker overgangen for hurtigt kan man risikere at dyret igen får diarré.

Kontakt dyrlægen ved

• Vedvarende opkastning uden diarré
• Blodig opkastning
• Blod i afføring
•  Feber

Hundens normaltemperatur ligger på mellem 37.5 og 39.0

Kattens normaltemperatur ligger mellem 38.0 og 39.3

Som dyrlæge er det fantastisk at arbejde med dyr, der er trygge. Man kan få god kontakt og man har chancen for at lave en god og grundig undersøgelse. Meget nervøse dyr er sværere at undersøge og dyret giver måske udtryk for ubehag / smerter hvor det udelukkende er på grund af nervøsitet de reagerer.

Det menneskelige aspekt skal heller ikke glemmes. Ejere kan heller ikke lide at komme med deres dyr til dyrlæge, når de oplever at deres kæledyr er nervøse, skræmte eller bange. Som dyrlæge er det også en kedelig oplevelse. Selvom man ser mange nervøse dyr, vænner man sig aldrig til det og vi har ikke så store muligheder for at berolige på den korte tid, der måske er sat af.

Årsagerne til nervøsitet / angst hos dyr kan være svære at finde ud af. Det kan være en lille ubetydelig hændelse eller blot at dyret har oplevet at have haft ondt, når den har været til dyrlæge og så er det naturligt for dyret at forbinde dyrlægebesøg med noget ubehageligt.

Hvis du har brug for en snak før du kommer med dit dyr, er du velkommen til at ringe til os.

Der er dog mulighed for at gøre noget inden besøg.

Tryg hund – også hos dyrlægen:

Allerede før første besøg hos dyrlægen er det en god ide blot at komme på besøg til en godbid og et klap og så hvalpen/hunden kan undersøge stedet. Er hvalpen utryg kan det være en rigtig god ide at komme flere gange før første besøg. Ring evt. til os for at høre hvornår det passer bedst. Vi kalder besøget for et godbidsbesøg. Godbidsbesøg er selvfølgelig gratis både for hvalpe og voksne hunde.

Det er også en god ide at træne hunden i håndtering. Det vil sige, at den skal lære, at få kikket tænder, kikket i ører, føle poter, føle hale, føle sten på hanhunde. Det kan også være en rigtig god ide at finde noget der ligner et stetoskop, som man ”lytter” med lige bag albuerne.

Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at klippe negle på hvalpen, men klip gerne jævnligt, så den vænner sig til det. Få evt. en anden person til at holde hvalpen og klip så en millimeter af hver negl. Kunsten er ikke at holde hvalpen fast, kun lige akkurat til, at man kan komme til at klippe en negl. Der skal megen ros og godbidder til, så hvalpen synes, det er en fantastisk leg. Hvis hvalpen synes det er sjovt smitter det som regel også af på den person, der klipper og måske er nervøs for at klippe.

Har hunden haft en dårlig oplevelse, er det vigtigt at komme rigtig tit, så hunden får flere gode end dårlige oplevelser – så den dårlige oplevelse bliver ”glemt”.

Er hunden kræsen så tag godbidder med hjemmefra. Hunden finder tryghed i de kendte godbidder og det kan være med til at sænke stressniveauet.

Det er i visse situationer nødvendigt at holde hunden, hvorfor det vil være godt for hunden, at have prøvet dette før det bliver nødvendigt hos dyrlægen. Hunden vil føle sig meget trykket og vil forsøge at slippe fri, hvis den aldrig har prøvet at blive holdt fast før.

Tryg kat – også hos dyrlægen:

Katte er lidt sværere at træne tryghed med end hunde, men vi har små papbrikker, som man kan sætte på lågen til katteburet. Papbrikkerne bliver inden sprøjtet med Feliway, der virker beroligende på katten. Katteejere er velkomne til at hente sådan en kattebrik samme dag inden transport og besøg – eller kan bede om det ved ankomst.

Katteejere bør ikke sætte transportburet på gulvet på dyrehospitalet. Hunde, der går forbi vil uværgerligt gå hen til buret for at snuse – og katten har ikke en jordisk chance for at komme væk. Det er muligt at hunden er vant til katte, men det ved katten ikke – og det er muligt at katten er vant til hunde, men måske ikke lige den hund, der borer snuden ind mellem tremmerne. Transportbure med katte er velkomne på alle borde og hylder på dyrehospitalet. Hvis der ikke er et ledigt sted og katten er skræmt, så spørg personalet om et ledigt lokale.

Vi kan anbefale, at man gør sig klart, hvilke konsekvenser det vil få, hvis man en søndag står med sit alvorligt syge dyr og prisen for en akut operation overstiger 20.000 kr.

Det er ikke kun et brækket ben på en søndag, der kan blive dyrt. Ved nogle sygdomme kan man risikere, at dyret skal igennem dyre undersøgelser, før der kan stilles en diagnose.

En sygeforsikring kan lette afgørelsen.

Magasinet dyrlægen har lavet en forsikringsoversigt, som er en hjælp til at finde ud af, hvilket selskab der passer til ens krav. Tag dog også kontakt til det valgte forsikringsselskab og spørg dem ud om især de ydelser, de ikke dækker.

Se Forsikringsoversigt her

Før bilen pakkes med hund og kat kan det være en god ide at se efter de nyeste rejseregler på Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.foedevarestyrelsen.dk, (og videre til ”dyr” og til ”rejse med kæledyr”). Der vil man blive guidet igennem de ting, man skal huske at have i orden, før man tager hunden/katten med sig til et bestemt land.

Fælles for vores nabolande er, at katten/hunden skal have gyldig ID-mærkning. Det vil sige, at katten skal være chipmærket, med mindre dyret er født og tatoveret før den 3. juli 2011. Det er dog en betingelse, at tatoveringen er letlæselig – ellers skal hunden/katten chipmærkes.

Hunden/katten skal være rabiesvaccineret. Vaccinationen skal være foretaget mindst 21 dage før indrejse og skal stadig være gyldig. Rabiesvaccinens gyldighedslængde er anført i passet, og hunden/katten skal således revaccineres inden sidste vaccines udløbsdato. Hvis man ikke får dyret vaccineret inden denne dato, skal der igen gå 21 dage, før man kan tage den med over grænsen. Hvalpe/killinger må først rabiesvaccineres, når de er 12 uger gamle, og kan således ikke komme med over grænsen før 21 dage senere, når de er 15 uger gamle.

Hunden/katten skal have et gyldigt EU-pas. 21 december 2014 kom der nye pas, hvor siden med ID-nummer skal lamineres og indeholde navn og adresse på den dyrlæge, der udfylder passet. Det er dog tilladt at benytte ”de gamle” pas, der er udstedt før denne dato. Passet udfyldes og udleveres af
den dyrlæge, der rabiesvaccinerer hunden. 

Man må højst indføre 5 dyr (gælder hund, kat og fritte), med mindre man er tilmeldt konkurrencer, udstillinger eller sportsarrangementer. Dog skal alle dyrene være over ½ år gamle.

Sverige
Ved indrejse i Sverige skal indførsel af hunde og katte altid anmeldes til Tullverket.

• Dette kan du gøre på to måder:
  Du kan gå igennem RØD kanal ved tolden og henvende dig til toldpersonalet. I nogle tilfælde er intet personale fysisk tilstede, mens der i stedet er opsat en telefon og angivet et kontaktnummer, via hvilket du selv skal foretage anmeldelsen af dit kæledyrs indrejse.
• Du kan også melde til tolden hjemmefra, at du ønsker at medbringe dit kæledyr til Sverige. Det gør du inde på Tullverkets hjemmeside, hvor du udfylder en blanket. Herefter får du sendt et anmälningsnummer, som du skal være klar til at vise, når du kører over grænsen. I stedet for at køre gennem den RØDE kanal, vælger du så den GRØNNE.

Hvis man rejser gennem Sverige til Bornholm, kan anmeldelsen ske via internet. Man skal være opmærksom på, at de gamle regler om transit gennem Sverige med hund, hvor man ikke behøvede rabiesvaccination og pas, IKKE gælder mere. Der gælder samme regler for hunde og katte, der blot er på gennemrejse, som for hunde og katte der er på ferie i Sverige.

Norge

Før indrejse i Norge skal hunden behandles med et ormemiddel mod rævens dværgbændelorm – tidligst 120 timer og senest 24 timer før. Dette skal dokumenteres i passet af en dyrlæge.

Kanin og gnaver

Skal du rejse med kanin eller gnaver bør du undersøge reglerne på fødevarestyrelsens hjemmeside. Til visse lande kræves certifikat.

Der kan være mange grunde til at få aflivet sit kæledyr. Der kan være tale om alderssvækkelse, sygdomme, adfærdsproblemer, eller at man ikke har råd til store og dyre undersøgelser og operationer. I nogle situationer, f.eks. hvis ejer flytter til bolig, hvor det ikke er muligt at holde dyr, kan man også overveje at finde nyt hjem til dyret.

Aflivning af ens dyr kan være en meget tung beslutning at tage, og hvis du har brug for at tale, er du velkommen til at kontakte os.

Har du et gammelt dyr og er i tvivl om, hvor vidt tiden er inde, må du gerne komme til os med dit dyr. Så hjælper vi med at bedømme dyrets sundhedstilstand og giver dig vores ærlige mening.

Hvordan foregår en aflivning? 

Først giver vi dyret en sprøjte med et beroligende middel, som får det til at falde i søvn. Når dyret er faldet i søvn sprøjter dyrlægen en overdosis sovemiddel direkte ind i en blodåre.
Hunden eller katten sover hurtigt og smertefrit ind, og dyrlægen kontrollerer herefter, at hjerteaktiviteten og åndedrættet er stoppet. Du er selvfølgelig velkommen til at være til stede under hele forløbet.

Begravelse
Du kan vælge at tage dit dyr med hjem og begrave det.

Kremering
Der er mulighed for at få sit dyr brændt.

Urne/askesmykke
Man kan vælge at få dyrets aske tilbage. Efter kremering lægges asken i en urne. Der findes urner til nedsættelse i jorden og glaserede urner, der kan stå fremme. Det er muligt at få skrift på de glaserede urner.

Man kan også vælge at få blandet lidt aske ind i et askesmykke.
Se mulighederne på adakrem.dk

Hjemmebesøg

Vi kommer gerne på hjemmebesøg til aflivning på Stevns. Hvis det er en akut aflivning kan vi dog have svært ved at sætte den ekstra tid af, det kræver med transport. Ring til os og
spørg.

Lige som hos mennesker ser vi desværre også en øget forekomst af multiresistente bakteriestammer hos vores familiedyr. Vi er alle ansvarlige for, at begrænse brugen af antibiotika mest muligt, så vi i fremtiden har mulighed for at behandle de sygdomme, hvor antibiotika er en livsnødvendighed.

Derfor kan man opleve, at der udtages prøver fra dyrene til mikrobiologiske undersøgelser (hvilke bakterier) og resistensundersøgelser (hvad bakterierne er følsomme for) før en behandling påbegyndes. Når resistenssvaret foreligger, kan den rette behandling vælges.

Myndighederne fører kontrol med dyrlægers udlevering og udskrivning af recepter på receptpligtigt medicin. Dyrlægen er personlig ansvarlig for overholdelse af den gældende lovgivning, og overtrædelse af reglerne straffes med personlige bøder.

Receptpligtig medicin
I et uddrag fra ”Bekendtgørelse af lov om dyrlæger” i § 12 står således: En dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af sygdomstilfælde hos dyr, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen. Diagnosen skal være stillet:

• efter en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller de syge dyr,
• efter, at dyrlægen har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet undersøge på et statsligt eller andet dertil af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendt laboratorium

Det vil altså sige, at dyrlægen skal undersøge dyret og/eller materiale fra dyret (fx urin/afføringsprøver) for
at kunne stille en diagnose, inden der udleveres eller udskrives recept på receptpligtig medicin.

Dette gælder også for lidelser, som dyret har haft tidligere, og hvor der er et afsluttet behandlingsforløb, eksempelvis ved blærebetændelse. Her er det ikke muligt at genudlevere receptpligtig medicin uden fornyet undersøgelse, da vi skal kontrollere, om der er tale om den samme bakterieflora som tidligere, og om problemet kunne skyldes anden underliggende lidelse. Disse er forhold, der vil have betydelig indflydelse for et behandlingsforløb.

Dette betyder også, at vi er nødt til at undersøge dyret før udskrivning af f.eks. P-piller til kat og receptpligtige loppe-flåt midler. Har vi lige undersøgt dyret kan vi godt udskrive recept efterfølgende på loppe-flåtmidler. Ønskes recept til flere ganges udlevering skal recepten hentes hos os. Der kan kun udleveres èn gang på recepter, der sendes til apotek.

Har dit dyr en kronisk lidelse og er i behandling med receptpligtig medicin, vil dyrlægen ved kontrol-undersøgelse skrive recept, så der kan udleveres medicin indtil næste kontrolundersøgelse.

Chipmærkning er en lille sender der lægges ind under huden i hundens eller kattens nakke. Dette er et lovkrav for alle hunde. Det er ikke et lovkrav for katte, men den person, der finder en kat uden chip, øretatovering eller halsbånd ejer i princippet katten.

Når du overtager en hvalp/ hund, så vær opmærksom på, at
opdrætter/tidligere ejer sørger for ejerskifte i Dansk hunderegister.

Dansk Hunderegister får flere henvendelser fra hundeejere, hvis hund er chipmærket, men hvor hunden ikke findes i hunderegisteret. Skulle en hund, som ikke er i registret, stikke af hjemmefra og ende på et internat, er det en meget svær opgave at finde frem til ejeren. 

Hunden vil blive fremlyst og hvis ikke ejeren ser fremlysningen, kan det ende med aflivning.

Se mere her hunderegister.dk

Den almindeligste loppe herhjemme er katteloppen, som findes hos både hund og kat. Hundeloppen er sjælden, og den kan kun leve på hunde. Man kan kun skelne de to fra hinanden ved at vurdere hovedformen i et mikroskop. Katteloppens succes skyldes dens evne til at tilpasse sig begge dyrearter

Lopper er blodsugende insekter, der er brunsorte og 1,5-3 mm lange.

Lopperne suger blod på værtsdyrene ved at stikke deres snabel ned i dyrets hud og udskille et histaminlignende stof, der forhindrer blodet i at størkne. Det er dette stof, der udløser kløen. Herefter parrer de sig og efter få dage begynder æglægningen. En hunloppe lægger 50 æg om dagen. Æggene er hvide, glatte og 0,5 mm lange. De er lige akkurat synlige for det blotte øje. De falder ud af værtsdyrets pels og drysser ned i omgivelserne på de steder, hvor dyrene færdes.

Æggene klækker efter 2-10 dage, afhængig af temperaturen. Larverne, der kommer ud, skynder sig ned i revner, gulvsprækker, tæppeluv osv. Her lever de bl.a. af de voksne loppers ekskrementer, som indeholder rester af blod. Efter et par uger forpupper de sig og vil herefter udvikle sig til voksne lopper. De kan bryde ud af pupperne hurtigt eller vente i månedsvis, til forholdene er gunstige. Dette er årsagen til, at man kan opleve et massivt loppeangreb, når man kommer hjem til et hus eller et sommerhus, der har stået tomt i nogen tid.

Kløe er et fremtrædende symptom på loppeangreb hos hunde, mens katte kan have lopper tilsyneladende uden at være sønderligt generet. Det er derfor ret almindeligt, at katten slæber lopper til huse, men at det først opdages, når hunden begynder at klø sig.

Lopperne kan ses, når man undersøger pelsen, men de bevæger sig hurtigt væk. Finder man ikke lopperne, er et sikkert tegn på deres tilstedeværelse, at de har efterladt deres ekskrementer, som ligner kaffegrums. Man har størst chance for at finde lopper eller loppeekskrementer ved haleroden og i lysken.

Nogle hunde og katte udvikler en allergisk reaktion mod loppespyttet, hvor de kan klø og bide sig så voldsomt, at der kan komme store sår i huden. Det typiske sted for disse læsioner er over haleroden og op ad ryggen.

Når man går i gang med at behandle dyret mod lopper, skal man huske, at det kun er 5% af loppeproblemet, nemlig de voksne lopper, der findes på dyret. Resten er i omgivelserne i form af æg, larver og pupper. Alle hunde og katte i hjemmet skal behandles med loppemiddel (Spot-on middel, tabletter eller halsbånd) og omgivelserne grundigt støvsuges og løse tæpper og puder vaskes. 

Der er ingen loppemidler, der kan forhindre lopper i at bide dyret, men de medvirker alle til på sigt at nedbringe mængden af lopper, idet lopperne dør, inden de når at formere sig.

Det er vigtigt at læse instruktionen på pakningerne grundigt og især undlade at bruge loppemidler beregnet til hunde på katte, også selv om det er samme produkt. Dels er doseringen anderledes, og dels indeholder nogle af midlerne til hunde stoffet permetrin. Dette stof er GIFTIGT for katte og udløser krampeanfald, der oftest ender dødeligt. 

Der findes to typer lus hos vores hunde og katte; bidende og sugende lus. Lus er artsspecifikke, hvilket betyder, at hund og kat ikke kan smitte hinanden med lus – og heller ikke ejeren.

Lus lever hele deres liv på værtsdyret. Udviklingen fra æg til voksen lus tager to til tre uger. En voksen blodsugende lus er 1-2 mm, brun eller blågrå i farven og er let synlig.

Lus kan give kraftig kløe. Kløen kan forårsage riveskader og infektioner på huden. Tør hud og øget skæl kan også være et tegn på lus.

Lus kan findes i den bløde hud bag ørerne, i armhulerne eller lysken. Man kan også se lusens æg, der er fastklistret til hårstråene. Luseæg forsvinder ikke under behandling, men forbliver som tomme skaller og er altså ikke et tegn på, at dyret stadig har lus.

Eftersom lus overføres ved direkte kontakt, bør alle de hunde eller alle katte, der har kontakt med hinanden behandles samtidigt. Liggeunderlag skal vaskes, kamme og børster rengøres og det område, hvor dyrene har opholdt sig i forbindelse med førstebehandlingen, bør også rengøres.

De fleste loppemidler virker også på lus. 

Vores almindelige flåter i Danmark er Skovflåten og Husflåten. Flåternes naturlige værter er mus og rådyr. Flåterne lever i områder med høj luftfugtighed, da de ikke tåler udtørring. I frostvejr foregår deres udvikling blot langsommere, de dør ikke.

Flåterne kan overføre forskellige sygdomme; Borrelia, Anaplasma og TBE-virus både til vores husdyr og til os.

At stille diagnose på disse sygdomme kan være meget svært. Dels er symptomerne for de tre sygdomme ikke enestående, og dels kan dyrene have haft sygdommen tidligere uden at vise tegn på være syge. Når der tages en blodprøve for at kontrollere antistoffer, er det ikke muligt at se om det er nuværende sygdom eller tidligere smitte, der er årsag til forhøjet antistofniveau.

Borrelia skyldes en bakterie og viser sig ved feber, halthed, muskelsmerter, usikker gang og evt. symptomer fra nervesystemet.

20% af flåterne er inficerede med Borrelia. Borrelia behandles med antibiotika. Det er muligt at
vaccinere mod Borrelia, men ikke mod Anaplasma og TBE-virus.

Anaplasma skyldes en bakterie og viser sig i begyndelsen af sygdomsforløbet med feber, sløvhed og nedsat appetit. Der kan være generelle tegn på smerte, stivhed, ømhed, halthed og uvilje mod at bevæge sig.

Mindre almindelige symptomer er opkastninger, diarre og blødninger. En blodprøve vil vise nedsat blodprocent og få blodplader.

Anaplasma behandles med antibiotika og smertestillende midler.

TBE-virus skyldes et virus, der forårsager hjernebetændelse. Især flåter på Bornholm er inficerede, men smitten kan også findes i Nordsjælland.

TBE hos hund udvikler sig oftest til en voldsom sygdom med høj feber, opkast, ophørt ædelyst, sløvhed og hos nogle hunde aggression. Dernæst ses forstyrrelse i nervesystemet, hvor hunden slingrer eller bliver helt eller delvist lam. Der kan forekomme krampeanfald.

Skal man have en præcis diagnose kræver det rygmarvsprøve, hvor virus kan påvises direkte.

Da sygdommen skyldes et virus, findes der ingen effektiv behandling. Behandlingen består af væske, smertestillende, beroligende og evt. krampedæmpende medicin. En del hunde overlever ikke den akutte fase. Der findes ingen vaccine mod TBE-virus.

Forebyggelse: Den bedste forebyggelse består i at forebygge flåtangreb.

Engflåten: I det sydlige Europa er Engflåten vidt udbredt. Sandsynligvis på grund af det varmere klima konstateredes engflåten i Jylland sommeren 2017 og Lolland i 2018.  Engflåten kommer typisk med
trækfugle. Engflåten kan overføre sygdommen Babesia – vores almindeligt forekommende flåter kan ikke overføre Babesia.

Babesia er en encellet organisme (en protozo), der kommer ind i blodbanen ved hjælp af engflåten og opformeres i de røde blodlegemer. Derved sprænges de røde blodlegemer og dette medfører iltmangel til vævene.

Hunden får feber og bliver træt med hurtig vejrtrækning og blege slimhinder. Nedbrydningen af de røde blodlegemer kan give gullige slimhinder og mørkfarvet urin. Desuden kan der være opkastninger og
appetitløshed.

Akutte forløb af sygdommen kan ende dødeligt.

Påbegyndes behandling i de tidlige stadier er der en rimelig chance for helbredelse.

Engflåten breder sig i disse år hastigt i hele Europa. Flåten er kommet til Tyskland (Hamborg) og Østrig inden for de seneste to år. Når først flåten er ankommet, tyder alt på, at den bliver. Da engflåten kom til Holland for et par år siden, spredte den sig, og har nu bosat sig permanent i landet.

Dyr der er utrygge /angste kan vise det på forskellig måde:
Gispen, rastløshed, mistet appetit, rysten, kryber sammen, gemmer sig, øget årvågenhed, gaben, savlen, gøen, kontaktsøgende, vender ørerne bagud m.m.

Nytårsaftens dag er det en god ide, at gå en lang tur med hunden og supplere med mental aktivering, så den bliver godt træt.

Undgå at fyre bordbomber af.

Undgå raketter for tæt på huset. Aftal dette med naboer og deres børn.

Rul gardinerne for vinduerne og tænd for radio eller TV. Spil gerne højt.

Vær sammen med din hund/kat og lad den være på en evt. ynglingsplads.

Tag ikke hunden med ud klokken 24 – heller ikke hunde, der ikke er bange. Hvis du alligevel går ud med hunden, så hav den i snor. Hunde, der bliver forskrækkede vil instinktivt flygte. Katten bør selvfølgelig heller ikke lukkes ud når ”himmel og jord står i et”.

Ynk ikke hunden/katten, men trøst den med beroligende snak og tal opmuntrende / glad.

Forsøg med leg eller øvelser den er god til, da det vil aflede og styrke dens selvtillid.

Er hunden/katten tryg ved lyd CD, kan den afspilles nytårsaften. 

Der findes mere information om nytårsaften på Hund og Træning

Aptus Relax er godbidder, der kan dæmpe stress ved hunde og katte. Generelt bidrager godbidderne til en rolig og afbalanceret adfærd fordi deres patenterede kombination af patenteret Colostrum Calming Complex®, Grøn te pulver, L-tryptophan og Vitamin B1 målrettet dæmper stress hos din hund / kat.

Er din hund/kat meget bange er det ikke tilstrækkeligt med Aptus Relax, men kan bruges i
kombination med receptpligtig medicin.

Feliway og Adaptil

Beroligende feromoner er naturlige signalstoffer, som hunde og katte (og andre dyr) udsender, når de vil vise, at de er trygge og veltilpasse i deres omgivelser.

Når du ser din kat gnubbe kinden mod ting i dens omgivelser, så gør den det for at efterlade et feromon, som markerer, at den føler sig tryg og sikker. FELIWAY er en syntetisk kopi af kattens kindferomoner, som giver sikkerhed og tryghed i stressede situationer.

Der er også fremstillet en syntetisk kopi af hundens beroligende feromon, men hos hundene er det den diegivende tævehund, som udskiller det beroligende signalstof for at sende et tryghedsbudskab til sine hvalpe. Kopien af hundens beroligende feromon hedder ADAPTIL.

Feromoner er artsspecifikke. Det vil sige, at mennesker hverken kan lugte eller på anden måde opfange dyreferomoner. Katteferomoner kan derfor heller ikke bruges på hunde eller omvendt.

Feromoner forebygger og reducerer stressrelateret adfærd samt øger hundens/kattens toleranceniveau, så den reagerer mere moderat på fyrværkeri. Hvis Feliway/Adaptil skal have en gunstig virkning anbefales det at begynde at bruge det allerede først i december.

Nogle hunde er så bange, at fodertilskud og nedrullede gardiner m.m. ikke hjælper nok.

Der findes et receptpligtig lægemiddel til hunde. Hvis hunden / katten skal have receptpligtig medicin, skal I have en tid hos dyrlægen. Det er nødvendigt at kende hunden/katten´s vægt og vurdere om helbredstilstanden er i orden, før der udskrives recept/ udleveres medicin.

Hvis du ikke selv kan holde øje med din hund eller kat nytårsaften, så spørg en nabo.

Du er meget velkommen til at ringe på 56 50 21 21, hvis du har brug for gode råd eller vejledning.