PARVOVIRUS

HVORNÅR SKAL JEG VÆRE BEKYMRET?

Der er nu set udbrud af Parvovirus flere steder i Danmark, dog især på Fyn.

Parvovirus er en smitsom og livstruende sygdom, som heldigvis i langt de fleste tilfælde, kan forebygges ved vaccination.

DE HYPPIGSTE TEGN PÅ PARVOVIRUS ER:
  • Unormal sløvhed og manglende appetit
  • Opkast
  • Diarré – ofte med blod i
  • Høj feber
  • Væskemangel

Hvis du har en voksen hund og den er vaccineret inden for de sidste 3 år, er der ingen grund til bekymring.

Det samme gælder hvalpe, hvis de er tilstrækkelig basisvaccineret. Dvs. vaccineret med 4 ugers mellemrum og derefter 1 gang et år efter.

Har du spørgsmål til om din hund er tilstrækkelig vaccineret, sidder vi klar til at besvare dem

HVORDAN UNDGÅR JEG AT MIN HUND FÅR PARVOVIRUS?

Alle hunde kan blive smittet med Parvovirus, men er din hund vaccineret er der ingen grund til bekymring.

Alle vaccinerede hunde vil typisk være beskyttet mod 3 VIGTIGE SYGDOMME:

PARVOVIRUS, HUNDESYGE og LEVERBETÆNDELSE.

Vaccinationen holder i 3 år, når først din hund er blevet basisvaccineret.

Ved det årlige sundhedstjek vurderes det om din hund har behov for andre vaccinationer, som fx kennelhoste eller leptospirose. Det er aldrig for sent at vaccinere din hund. Er din hund ikke vaccineret eller har den ikke fået alle basisvaccinationer, så bør du holde den væk fra fremmede hunde.

Du kan ud fra bogstaverne på vaccinen i din hunds sundhedsbog eller pas se hvilke sygdomme din hund er vaccineret imod:

  • D: Hundesyge
  • H: Leverbetændelse
  • P: Parvovirus
  • Pi: Parainfluenza
  • L: Leptospirose

Du kan også ringe, så hjælper vi dig gerne

 

PARVOVIRUS KAN VÆRE LIVSTRUENDE FOR DIN HUND!

Vi anbefaler derfor, at du vaccinerer din hund, hvis den ikke allerede er blevet det.

Parvovirus er en akut og smitsom sygdom som spreder sig fx gennem afføring.

Parvovirus er svær at behandle og kan være LIVSTRUENDE for hunde.

Du kan beskytte din hund mod sygdommen ved at vaccinere den.

Vaccination giver ikke en 100% garanti, men hvis din hund ikke har kroniske sygdomme og den får en sund kost og motion, så mindsker du sandsynligheden for at din hund bliver syg.

Er du i tvivl om din hund har Parvovirus eller hvordan du bedst beskytter den så kontakt os, så vi kan sikre det bedste for din hund og bremse smitte til andre hunde.

 

HVORNÅR SKAL JEG VACCINERE MIN HUND MOD PARVOVIRUS?

Alle hunde kan blive smittet med Parvovirus, men HVALPE, som ikke er vaccinerede, eller ikke er færdige med deres basisvaccinationer, er i størst risiko for at blive smittet.

Du kan vaccinere din hvalp mod Parvovirus fra den er ca. 8 uger gammel.

Hunde, der har fået deres basisvaccinationer, skal vaccineres mod

Parvovirus hvert 3. år.

Ved det årlige dyrlægesundhedstjek kan du få styr på om din hund er i risiko for at blive smittet med andre sygdomme også. Nogle vaccinationer skal nemlig holdes ved lige hvert år. Det gælder kennelhoste og Leptospirose.

Hunde, som er vaccinerede, kan godt blive syge, men det er sjældent alvorligt.

 

HVAD GØR JEG HVIS MIN HUND FÅR PARVOVIRUS?

De hyppigste tegn på Parvovirus er:

  • Sløvhed og manglende appetit
  • Opkast
  • Diarré – ofte med blod i
  • Feber
  • Væskemangel

Parvovirus er en akut og meget smitsom sygdom, som kan være livstruende.

3 GODE RÅD

Ved mistanke om Parvovirus:

  • Få din hund UNDERSØGT hurtigt, så den kan komme i behandling med det samme, hvis den viser sig at være smittet.
  • BREMS smitten ved at adskille eventuelt smittede hvalpe fra raske hvalpe.
  • Sørg for GOD HYGIEJNE og rengør med desinfektionsmidler, hvis du har mistanke om Parvovirus